Life, My Year

VENTIL – Den dybeste følsomhed. Til minde

Aftenstund. Tid til den daglige reflektion.

Vågnede op til den triste besked om at Synnøve Søe var død. Blot 55 år gammel. Hos mig var det, som hos rigtigt mange andre fra min generation et chok. Synnøve som jeg husker som en slagkraftig, grænseoverskridende og meget ærlig person. Og en meget dygtig forfatter. Det gør mig virkelig trist. Og det har påvirket mig hele dagen.

Hvad er det med livet, at nogle bare bliver kørt over? At store talenter ikke altid får deres anderkendelse før de er borte. Jeg tror Synnøve Søe ville have været glad for at høre al den ros og lovprisning for hendes værker, som buldrer fra alle kanter i dag. Jeg har læst en masse af hendes tekster i dag – og hun skrev virkeligt helt fantastisk.

Men gennem det hun skriver flaxer også sorgens blåsorte lys. En diabolsk dans med livet, som bærer præg af mørke sider i hendes sind.

Selv skrev hun i en artikel om Hemingways selvmord for over halvtreds år siden i sommers:

“Hvert eneste menneskes liv består af en masse pixels – fra de mindste lagringer i et menneskes sjæl til de største og hver gang du møder et andet menneske, både et du kender og et, du ikke kender, så består det menneske af sine egne historier, erfaringer, nederlag og sejre, af døgnlykke og bjergsorger af alt det, man ikke kan se og aldrig kan nå eller vil fortælle.”

Kreative udladninger fødes ofte ud af smertens  skygge. De fleste kunstnere og kreative sjæle, trækker skaberkraften ud af en dyb følsomhed som tager verden ind og betragter den og fortolker den på måder som kan danne kunst i alle afskygninger. De vokser også ud af formen og normen, og bliver som magneter på alle omkring dem, som suges mod den eksplosive farvefest af ubonerthed og mod til at være ekspressive i alt hvad de gør. Men ofte følger der en stor personlig pris med. Men udtrykket i kunsten er samtidig den uundværlige ventil.

I min egen familie af billedkunstnere har jeg set det så ofte. Hvorledes maleriet blev de lunger de trak livet igennem. Og hvorledes de var som sekskantede terninger – umulige at lægge i livets firkantede kasser.

Jeg læste at Synnøve fik at vide at hun ikke ville kunne skrive på grund af sin arm de næste par år. At skrive var hele hendes liv. Det betød alt for hende at kunne skrive. Jeg kan forestille mig hvor frygtelig en besked det måtte have været for hende.

Nu er hun ikke mere. Men hendes tekster og forfatterskab findes for altid. Må hun hvile i fred.

 

2 thoughts on “VENTIL – Den dybeste følsomhed. Til minde

  1. Kære Maise, du har skrevet det så fint, så smukt og så dybt.
    Som var det en blomst du viste os af Synnøve.
    Kh Henrik, ven af Synnøve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *