Life, My Year

REFLEKTION – at grunde over storheden

Refleksion. Dette ord skrev jeg på et A-4 ark og hængte på køleskabet i dag. Jeg vil gerne minde mig selv om og samtidig opfordre min familie til at reflektere noget mere over livet. Over hver dag vi får og hvorledes vi bruger den. Og på køleskabet ser vi ordet flere gange om dagen 😉

Sidste år blev jeg ældre end min far. Det gjorde et eller andet underligt ved mig. Det naturlige er jo, at overleve sine forældre. Det er ikke det. Men det at min far døde meget for tidligt, har i hvert fald påvirket mig på den måde, at da jeg selv nærmede mig de 46, fik jeg f.eks. tvangstanken, at jeg slet ikke kunne leve længere end det. En underlig angst for, at jeg heller ikke blev ældre. Det var ikke velfunderet – det ved jeg godt. Men desværre er det ikke en ualmindelig tanke, at få som voksen, når man har mistet sin mor eller far i barndommen.

Jeg er nu bevidst om, at jeg lever de år han aldrig fik. Og jeg vil ikke tænke på andet end, at jeg får lov at se mine børn vokse op. Og at jeg får lov til, at møde mine børnebørn. Jeg kommer til at blive gammel og jeg kan stadig kan nå at tage hul på nye eventyr.

Nogen gange forestiller jeg mig, at jeg ser på mig selv udefra. Som inde i en fjernsynskærm. Oppe i højre hjørne kører nedtællingen. Jeg ved ikke hvornår den stopper. Heldigvis. Men jeg ved at hver dag tæller. Derfor skal der reflekteres over livet. Har jeg fået krammet nok? Elsket nok? Hjulpet nok? Set nok? Får jeg så vidt muligt gjort en forskel for et andet menneske? Og for mig selv? Hvad er det egentligt jeg er her for?

Jeg læste denne rørende artikel her til morgen, og den inspirerede mig til dagens  blogindlæg. Det er ordene fra en ung kvinde, som fik et alt for kort liv. Hun døde 27 år gammel af cancer. Det er en appel til alle os der er her endnu. Lev nu dit liv så du får noget ud af det. Ikke bare med de store armbevægelser. Også med de små.

Alle burde læse Hollys ord. Du kan læse dem her

Kærligst Maise

//Reflection. This word I wrote on an A-4 sheet and hung on the fridge today. I would like it to remind myself and at the same time encourage my family to reflect more. Over life. Every day we get and how we use it. And on the fridge we see this word several times a day 😉

Last year, I became older than my father. It did something strange to me. The natural thing is to survive our parents. That’s not it. But the fact that my father died a lot too early, affected me in a way that when I my self approached the 46, the compulsive thought came to me, that I could not live longer than that. A strange fear that I would not get older either. It was not well-founded – I know that. But unfortunately, it’s not an uncommon thought to get as an adult when you’ve lost your mother or father when you where a child.

I am now aware that I live the years he never got to live. And I’m allowed to see my children grow up. I’m allowed to meet my grandchildren. I’m going to grow old and I am still abble to dive in for new adventures.

Sometimes I imagine looking at myself from the outside. As in a television screen. In the top right corner, the countdown is running. I do not know when it stops. Fortunately. But I know every day counts. Therefore, it is necessary to reflect on my life. Have I been hugging enough? Have I Loved enough? Helped enough? Can I as far as possible make a difference to another human being – every day? And to myself? What am I really here for?

This morning I read this touching article, which inspired me for today’s blog posts. These are the words of a young woman who got a much to  short life. She died 27 years old of cancer. It’s an appeal to all of us who are still living. Live your life to the fullest. 

Everybody should read Holly’s words.  Do your self the favour and read them here

XO Maise

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *