Life

Den dag min datter blev gift

Min datter blev gift i sommers. Og jeg har jo længe meget gerne villet skrive og fortælle. For det var jo naturligvis en af de helt store oplevelser som livet kan give. Brylluppet skulle stå i Krømlinge – på en gammel gård laaangt ude på landet i det sydlige sjælland, på nok måske den eneste sommerdag i år! Fuld sol fra en skyfri himmel – hvor heldig har man lov at være? Vielsen skulle finde sted i den smukke have og næste dag stod det ned i stænger. Så ret heldige må man sige.

At være brudens mor er noget ganske særligt. Og jeg var grådlabil det meste af dagen. Nerverne var uden på tøjet, som iøvrigt var en petroleumsblå silkekjole af eget design,  guldsko fra Michael Kors og en lille guldclutch, da vi ankom og jeg gik op af trappen for at finde min datter i det dertil indrettede brudeværelse. Der sad hun så – smukkere end nogen sinde – omgivet af veninder og fik lagt makeup og sat hår, mens der blev sippet champagne og grinet lystigt. Alle var meget spændt. Min datter Fies kusine var Brudeterne og skulle holde styr på kjole og slør når hun skulle overdrages til selve vielsesforrettelsen.

Da tiden var inde stod vi alle klar i haven. Og så kom hun gående. Arm i arm med hendes stedfar, som har været far af gavn siden hun var to år. Musikken der ledsagede dem var “The Garden” med Einstürzende Neubauten. Det var enormt stemningsfyldt! Jeg kunne næsten ikke få vejret altså…. Der findes ikke mange ting mere smukt og gribende end at se sin datter på sin store dag i brudekjolen. Efter en meget bevægende ceremoni sang brudgommens italienske fætter, som studerer operasang i Bologne, en meget smuk sang. 

Efter den meget fine vielse, var der bobler, østers og bryllupskage i solen. Antettet smukt på en gammel hestevogn. Derefter fulgte hygge i haven på tæpper rundt omkring og derefter en skøn middag indenfor, med mange taler, sketch, latter, tårer og naturligvis til sidst brudevalsen og dans til den lyse morgen. Jeg gik i seng meget sent som en meget stolt og lykkelig moder til bruden.

Her er en lille billedkavalkade og samt lille video:

 

1 thought on “Den dag min datter blev gift

  1. […] Den 15. juli 2017 blev min ældste datter gift. Og på det jeg husker som den eneste rigtigt varme og solrige sommerdag. Hun var den smukkeste brud jeg nogensinde har set. Og jeg var verdens mest stolte mor. Brylluppet blev holdt i Krømlinge og jeg har allerede blogget om det her: […]

Comments are closed.